Søg støtte

Kulturens Døgn skaber 24 timers synlighed af al den spændende kultur som spirer i Odense hele året! Vi søger derfor arrangementer, store som små, som er designet specifikt til Kulturens Døgn. Vi prioriterer arrangementer som er:

  • Nyskabende: Arrangementerne skal gerne introducere nye idéer eller formater, der adskiller sig fra dine andre arrangementer. Arrangementerne der er skabt specifikt til Kulturens Døgn vil dermed blive prioriteret. 

  • Fællesskabsdannende og kreativ udfoldelse: Aktiviteternes design skal fremme interaktion og samarbejde blandt deltagerne og også gerne på tværs af aktører. Derudover ser vi gerne et fokus på at fremme/styrke/aktivere kreativ udfoldelse. 

  • Tilgængelighed: Arrangementerne skal være tilgængelige for en bred målgruppe, uanset alder, baggrund eller forudsætninger. 

Tidsramme: Kulturens Døgn finder sted d. 25.-26. april og vi opfordrer alle arrangører til at indsende deres arrangementer snarest muligt. 

Vi ser frem til at modtage jeres bud på innovative og inspirerende arrangementer, der vil bidrage til at skabe bevidsthed om al den spændende kultur som spirer i vores by.  

Alle, der bidrager til kulturlivet, kan søge om at blive en del af Kulturens Døgn. Det inkluderer: 

  • Kulturinstitutioner 

  • Kunstnere og kulturskabere. 

  • Kulturskoler 

  • Kreative værksteder 

  • Uddannelsesinstitutioner 

  • Unikke lokationer 

Selv hvis man har et mindre projekt eller en enkeltstående aktivitet, er der plads til at deltage. Det vigtigste er, at der er fokus på at synliggøre og fremme kulturen i Odense. 

Sidste behandling af ansøgninger er d. 14. marts, med svar hurtigst muligt herefter

Kontakt: Anna Meldgaard (projektkoordinator) amejo@odense.dk eller alternativt Thomas Schiødt (pulje) thosc@odnese.dk.

Søg støtte HER